Lidt om os: Familien Guldager Hjørringgaard.

Vi bor på en ejendom i Saltum, som ligger mellem Løkken og Blokhus. Vores familie består af Anni og Claus, vores to drenge og en svigerdatter, saml Ollie og hendes bedste ven Mis (vores hankat).

Vi har kun 6 km. til stranden og der bliver Ollie luftet tit. Hvalpene vil også komme på stranden, inden de skal forlade os. Vi har også skov i gå afstand fra gården.

Vi fik Ollie den 25. juli 2010, 8 uger gammel og allerede to uger efter startede vi træning i Retriever Klubben. Vi går også til træning i Aaby Sogns Jagtforening. Vi går ikke på jagt, Ollie er udelukkende familiehund, men det er godt at komme ud til træning, løse opgaver sammen og møde andre hunde med fører.

Vi er medlem af Dansk Kennel Klub (DKK) og Dansk Retriever Klub (DRK)

De kommende hvalpe forventes født den 9. august og salgsklare den 4./5. oktober 2013. Hvalpene bliver født inde hos os, hvor de kan følge med i dagligdagen med alle de forskellige lyde, der er i hjemmet. Vi har en stor lukket gårdsplads med græs, hvor de kan komme ud at lege, når de bliver større og har brug for flere udfordringer..

For reservation af hvalp kan vi kontaktes på tfl. 98 88 13 09 eller mobil:  29 25 80 04

Man kan skrives op til en hvalp mod et depositum på 1.000 kr. Hvalpene sælges med købsaftale fra DKK.

Når hvalpene er 3- 4 uger gamle, kontakter vi jer for at aftale en tid, hvor I kommer på besøg, og vi får snakket om hvilken hvalp, der passer jer bedst.

Det vil blive først til mølle princippet, så de der først er skrevet op får lov til at vælge først.

Hvalpene er med:

  • stambog fra DKK

  • de er chipmærket

  • har fået ormekur

  • sundhedsbog/tjek fra dyrlægen

  • hvalpepakke fra Nutra Nuggets (det foder hvalpene er vokset op med)

  • hvalpepakke fra Dansk Retriever Klub som indeholder blandt andet 1 års medlemskab af Dansk Retriver Klub, medlemsbladet Retrieveren i et år.